Åb. 19,7.

Lammets bryllup!
Enhvers Skæbne var blevet afgjort til Liv eller til Død. Medens Kristus udførte Tjeneste i Helligdommen, var der blevet holdt Dom over de retfærdige døde og derefter over de retfærdige levende. Kristus havde modtaget sit Rige efter at have gjort Forsoning for sit Folk og udslettet deres Synder. Rigets Undersåtter var fuldtallige. Lammets Bryllup var fuldendt, og Riget og Herredømmet og Rigernes Magt under al Himmelen blev givet til Jesus og til Frelsens, Arvinger, og Jesus skulle regere som Kongers Konge og Herrers Herre.

Gud har kaldet dette folk til at give verden budskabet om Kristi snarlige genkomst. Vi skal give mennesker det sidste kald til evangeliets højtid, den sidste indbydelse til Lammets bryllupsmåltid. Der er stadig tusindvis af steder, der endnu ikke har hørt kaldet, som skal høre det. Mange som ikke har givet budskabet skal proklamere det. Jeg appellerer til vore unge mænd: Har Gud ikke kaldt jer til at udbasunere dette budskab?

På os er der skinnet stort lys med hensyn til denne jords histories sidste dage. Lad ikke vor mangel på visdom og kraft give vidnesbyrd om åndelig blindhed. Guds budbringere må iklædes kraft. De må have en ophøjet ærbødighed for sandheden som de ikke har nu. Herrens højtidelige, hellige advarselsbudskab må proklameres på de vanskeligste arbejdsmarker og i de syndigste byer - på alle steder hvor lyset fra tredje engels budskab endnu ikke er brudt frem. Alle skal have det sidste kald til Lammets bryllupsmåltid.

I den hellige skrift er ægteskabet et symbol på Kristi forhold til hans folk og rige. (Es. 54,5-6; 2Kor. 11,2; Ef. 5,25-33.) I Åb. 21,2 er Lammets brud fremstillet som "den nye Jerusalem", som er de genløstes bolig og midtpunkt for Guds regering. Ifølge Dan 7 modtager Kristus sit rige, det ny Jerusalem, ved slutningen af hans præstetjeneste i den himmelske helligdom. Kristi "bryllup" betyder altså, at han modtager sit rige. Det er ved tro, at Guds sidste menighed går med ham ind til bryllupsceremonien i den himmelske helligdom. (Se Matt. 25,1-13; Åb. 14,14.)

Efter bryllupsceremonien vil Kristus vende tilbage til jorden for at føre sit folk med til Himmelen, og så vil bryllupsfesten finde sted, "Lammets bryllupsmåltid". Ved at tage imod Kristi retfærdighed har de hellige "indbyggerne i det nye Jerusalem" "gjort sig rede" til at deltage i den store højtidelighed, som Kristus vil fejre sammen med dem i himmelen. Denne retfærdighed beskrives som en klædning, der er vævet på den himmelske væv, og den indeholder ikke en eneste menneskelig tråd. Den er ikke et resultat af gerninger, de har gjort, men er en fri gave fra Kristus. (Se Es. kap. 55; 61,10; Matt. 26,26-29; Rom. 3,19-26.)